Har med blandede følelser fulgt begivenhederne i Egypten den senere tid.
Blandede, fordi jeg fuldt ud sympatiserer med egypternes ønske om forandring og reform, samtidig med at jeg frygter, at en omvæltning vil efterlade et politisk vacuum, der vil føre til enten et militærdiktatur eller et nyt islamistisk præstestyre a la Iran.
Men er der overhovedet noget at frygte/forvente i den retning?
I går kunne man høre/læse, at hverken Mubarak eller hans søn, der hidtil har været kørt i stilling (ja, jeg kan også alle kommentatorklicheerne - det behøver man ikke en journalistuddannelse til) som efterfølger til faderens embede, vil stille op til næste valg. De, som rent faktisk tror på dette postulat, bedes nu række hænderne op.
Samtidig ser vi jo nemlig billeder af civilklædte personer bevæbnet med køller, knive, kasteskyts og andre knap så fredelige redskaber blive kørt ind til demonstrationerne på en utroligt organiseret måde (man fristes næsten til at sige: med militærisk præcision) og her gå løs på de fredelige demonstranter, der kræver Mubaraks afgang.
At der også synes at være fundet ID fra det hemmelige politi på nogle af overfaldsmændene bestyrker blot min mistanke om at hele den operation er styret af den siddende præsident, der INGEN intention har om at slippe magten, men har tænkt sig at bruge 'moddemonstrationen' som legitimering af at løbe fra sit løfte, når gemytterne - forhåbentlig - er faldet mere til ro inden næste valg. Argumentationen vil gå på, at det jo ikke er alle egyptere, der ønsker hans afgang, og han vil derfor alligevel genopstille 'for at høre folkets røst' - hvorefter omfattende valgfusk vil sikre hans position endnu en gang.
Jeg tror, at det er nu eller aldrig (i hvert fald for det næste lange stykke tid) for egypterne, hvis de vil af med Mubarak og indføre et bedre demokrati. Så må man bare håbe, at det er det, de vil, og at Egypten ikke henfalder til endnu en middelalderlig mellemøstlig (ja, jeg ved godt, at det ligger i Afrika!) islamistisk udklækningsrede for terrorisme og had mod den vestlige kulturkreds.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar